Om os

Hvem er vi?

Pigen & Diamanten en familieejet smykkebutik midt på den charmerende Værnedamsvej, hvor vi har haft butik i over 20 år. Butikken blev grundlagt af Sonja, og hun og Sofija har sammen drevet den i mange år med fokus på kvalitet, personlig service og smykker med sjæl. Det er ofte dem, du møder, når du kigger forbi. Bag kulisserne er sønnen Stefan en vigtig del af teamet og sørger for, at alt fungerer glat og problemfrit.

Vi tilbyder et nøje udvalgt sortiment af eksklusive brands fra både Danmark og udlandet, men det, der gør Pigen & Diamanten helt unikt, er vores egne smykker. Vi designer og udvikler mange af dem selv, og vores faste værksted forvandler idéer til unikke smykker. Det giver os mulighed for at skabe personlige designløsninger, foretage reparationer og tilpasninger – samtidig med, at vi kan holde priserne fornuftige ved at skære mellemled fra.

Vi tror på, at smykker skal være både smukke og meningsfulde. Derfor gør vi os umage for at lytte og rådgive, så vi kan finde det helt rette – uanset om det er et nyt kærlighedssymbol, et arvestykke, der skal have nyt liv, eller en gave med omtanke bag.

Vores dør står åben for alle, der har lyst til at gå på opdagelse i smykker med kant, varme og personlighed.

Et smykke starter med en idé og ender i vores værksted

Hos Pigen & Diamanten er det ikke bare hyldevarer, du finder. Vi designer og udvikler mange af vores smykker selv og får dem nænsomt håndlavet hos vores faste guldsmedeværksted. Det betyder, at vi kan reparere, tilpasse og skabe fra bunden, helt efter dine ønsker.
Drømmer du om noget, du ikke kan finde andre steder? Så starter vi dér.